Stjerneløb

Beskrivelse

Vi har lavet et stjerneløb som en del af vores modul beståelse, som vi har afprøvet på vores klassekammerater. 

De bliver delt op i 3 hold med 6 personer, holdene følges ad til hver post og kæmper mod hinanden.

1. Spørgsmåls stafet: Deltagerne skal stå på en række og skiftes til at løbe op og svare på et spørgsmål, derefter skal personen løbe bag køen og den næste løber op. Man må gerne få hjælp fra sit hold hvis man ikke kan svare på spørgsmålet, men så skal man løbe tilbage til køen og spørge. Hvis man ikke kan svare, skal man løbe tilbage til køen, så næste kan komme op.  Det gælder om at svare rigtigt på flest spørgsmål, man skal igennem alle 18, kan man ikke svare må man sige pas.

2. Planken: Man skal stille sig tilfældigt på en planke uden at snakke, og derefter bliver de bedt om at stille sig op efter sko størrelse (Størst-mindst og omvendt), alder(ældst-yngst og omvendt), fødselsdato, højest-lavest, lavest-højest, husnummer, fødselsmåned, antal søskende. De skal igennem disse 10. Så skal de rokere rundt uden at falde ned af planken. Falder man ned, går man videre til næste ’’udfordring i legen’. Det gælder om at kunne gennemføre flest.

3. To&to: Man skal være bundet sammen to og to ved fødderne, og så skal man igennem en ”forhindrings bane”, med zigzag igennem kegler, og under et reb, når man er nået til enden af banen skal man spise en skive rugbrød, når man har gjort dette får man en fodbold, som skal dribles med tilbage igennem banen inden man skifter med de to næste i rækken. Her gælder det om at være hurtigst færdig.

3 i én: I denne aktivitet har vi 3 små aktiviteter

4. Hulahopring: Man skal stille sig op i en rundkreds med hinanden i hænderne, derefter skal man fører en hulahopring hele vejen rundt til den ender hvor den startede 3 gange i træk. Det gælder om at blive hurtigst færdig.

5. Mix and match: Man skal matche små kort med teori med hinanden på 3 minutter. Den der har flest matchede kort vinder. Man skiftes til at to kort, og det går på tur.

6. Ballonleg: Hvert hold får 10 balloner, med tal fra 1-10. Det gælder om hurtigst muligt at få pustet ballonerne op og sat dem i rækkefølge. Vi tager tid på hvor længe det tager for dem, og skriver det ned.

7. Krops leg: 6 små opgaver hvor bestemte krops dele skal røre gulvet. Der gives 1 minut til at finde frem til en løsning. Stillingerne skal holdes i 10 sekunder. Holdkaptajnen fra hvert hold styrer de andre, da de ikke må snakke til hinanden.

Legeskabelon og organisations cirkel brugt på aktivitet 

Organisations Cirkel
Rekvisitter - Plastik fodbolde - Evt. En planke - Kegler- Balloner ca. 30 - Hulahopring - Rugbrød til 18- Reb- Tynd snor (Garn)- Sprit tus

Område
Vi vil bruge fodboldbanen udenfor, hvor der er massere af plads. Bliver der meget regn kan vi trække aktiviteten indenfor i hallen, her er der dog mindre plads, men så må vi justere på de antal gange man skal gøre de forskellige ting, så det kommer til at passe med tiden, samtidig kan vi ikke gøre aktiviteterne klar inden, da der er for lidt plads til alle aktiviteterne på en gang.

Deltagere
Vi har lavet 3 lige store grupper på 8 i hver, men møder alle ikke op må vi lave 2 store grupper

Andet
Vores aktivitet er udenfor på græs, og så skal vi selvfølgelig tage højde for, hvis der har regnet om natten/morgen, så kan der være glat og mudret. Sker det, kan vi justere vores aktivitet i forhold til at rykke den indenfor.
I vores aktivitet skal man også spise en skive rugbrød, her skal vi sikre os at alle kan tåle det, ellers må rugbrøden erstattes med f.eks. et æble eller en banan.

Betingelser
Er vores aktiviteter for nemme må vi justere dem ved at gøre afstanden længere eller kortere tid, lave flere spørgsmål, sværere spørgsmål, tage flere omgange osv.

Legeskabelon

Social udvikling/læring – De skal samarbejde i gruppen under hele vores aktivitet, de skal lytte til hinanden, for at kunne klare forskellige opgaver og de skal kunne lytte til os omring regler.

Emotionel udvikling/læring – De kommer forhåbentlig til at opleve glæde og begejstring, da aktiviteterne er sjove i sig selv. Nogle af opgaverne vil også være udfordrende. Vinderen i vores aktivitet vil opnå selvtillid og selvværd.

Kognitiv udvikling/læring – De kommer til at løse problemer i form af spørgsmål og vendespil og de skal forstå og handle efter de regler som vi har lavet. De skal også tænke og handle taktisk f.eks. i vores 3 i én leg.

Fysisk udvikling/læring – De får øvet grundbevægelsen at løbe og de kommer til at bevæge sig på mange forskellige måder. For nogle vil der måske også være nye bevægelser (Hulahopring, to&to, planken og krops leg)

Sansemotorisk udvikling/læring – De kommer til at opleve  berørings sansen, syns sansen, muskel-led sans, vestibulær sansen. De kommer til at gøre erfaring med lege og bevægelser der stimulere sanserne forskelligt. De skal bruge deres balance i krops legen og planken. 

Evaluering

Til evalueringen fik vi at vide at legen var virkelig sjov og at det var nogle gode og kreative lege. Vi fik at vide at vi var godt forberedt, eftersom at vi havde skrevet vores regler ned på papir, og banene var opstillet inden resten af klassen kom, det gjorde at stjerneløbet gled lettere. Derudover var vores planke rigtig sjov, men det vi kunne have gjort bedre, var at tjekke om rækkefølgen de stod i var rigtig. Vi skulle måske have taget en leg hver, som vi skulle forberede os på, da der under aktiviteten opstod forvirring omkring reglerne blandt os i gruppen. Vi synes selv at aktiviteten gik godt, og man kunne se at klassen havde det sjovt. Vi skulle måske have prøvet at stille banen op dagen før, og gennemgå aktiviteterne en efter en, hvor vi læste reglerne højt. Alle fra klassen mødte ikke op, så vi kunne ikke danne de 3 hold som aftalt, men vi justerede i aktiviteten og lavede to hold istedet. Det betød så bare, at en af vores aktiviteter ved navn ''Hulahopring'' ikke kunne bruges. 

MOTOR = BEVÆGELSE

Børns motoriske udvikling 

I vores 3. Undervisning med Maj lærte vi om børns motoriske udvikling. Ordet motorik kommer af det latinske ord ’’motor’’, som betyder bevægelse.

I den tidlige barndom er bevægelse og handling grundlag for hele udviklingen. Under de rette fysiske, psykiske og sociale betingelser forløber, den motoriske udvikling tilsyneladende helt af sig selv.

Ved fødslen er barnet udstyret med refleksbevægelser og hurtigt udvikles også andre bevægelser gennem modning og læring. Grovmotorik er bevægelser der hovedsageligt sker vha. De store muskelgrupper i arme, ryg, mave og ben f.eks. det at kunne rulle, krybe, gå osv. Finmotorik er præcise bevægelser med hænder, ansigt og fødder f.eks. det at kunne tegne, spise og lege med perler. 

Der findes to typer af bevægelse, nemlig fylogenetiske bevægelser som er naturlige bevægelser der er medfødte f.eks. Rulle, krybe, kravle og gå. Samt ontogenetiske bevægelser som er bevægelser der indlæres afhængig af kultur f.eks. Skrive bogstaver, at cykle osv.

Refleksbevægelser
Refleks er når en bestemt sansepåvirkning altid udløser samme ufrivillige bevægelse, feks. Har vi vel alle prøvet når lægen skulle slå på vores knæ, og knæet bevægede sig helt af sig selv, dette er en refleks som udløser en ufrivillig bevægelse.
Nogle reflekser bliver mindre fremtrædende jo mere hjernen modnes og erstattes af sammensatte, viljestyrede bevægelses mønstre.
Andre reflekser udvikles og indgår i vores bevægelser. Det er bla. Holdningsrefleksen, som opretholder vores balance, strækrefleksen som virker på ’’modsatte’’ muskel og tonisk halsrefleks som er hovedets stilling i forhold til resten af kroppen.

Biologisk udvikling
Generelt går udvikling hurtigst i de første leveår, og aftager frem mod voksen alderen. Alle går igennem de samme udviklingstrin, MEN tidspunktet og varigheden af de forskellige faser kan variere. Der er derfor ikke altid sammenfald mellem kronologisk alder (fødselsdato) og biologisk alder (modenhedsalder)

Motorik
Vores motorik har meget stor betydning for barnets udvikling. Et barn som er motorisk dygtigt, vil opleve en kropslig sikkerhed, som har betydning for, om barnet udvikler mod, lyst og nysgerrighed til at gå i gang med hverdagens udfordringer. En god motorik er derfor en vigtig betingelse for trivsel og læring, da en god motorik gør, at barnet har bedre overskud til at lære nye ting.  

Kroppen har en bevægesesintelligens som gør at kroppen opsamler og konstant lagrer sensorisk information. Når vi udfører en bevægelse, vil kroppen trække på lignende erfaringer og tilpasse bevægelsen ''Jo mere bevægelses erfaring, jo lettere vil nye ting være''

Faser i den motoriske udvikling

Ca. 4 måneder: Refleksive bevægelser - En fase hvor barnet efterligner/spejler sig i andre.
0-2 år: Modningbevægelser - En fase hvor barnet lærer bevægelser.
2-7 år: Grundlæggende naturlige bevægelser – En fase hvor barnet øver sig på bevægelser.
7-100 år: Teknisk færdigheds relaterede bevægelser – En fase hvor man kan bevægelserne, men specialiserer sig i dem.
7 - 12 års: Denne alder kalder man ''den motoriske guldalder'', her kan man udfordre barnet til at lære nye ting, da barnet lærer rigtig godt i denne alder.

Gruppearbejde - Fortæl om motorisk udvikling og giv eksempler på lege og aktiviteter der passer til målgruppen

Hvad en 0-2 årig kan:

 I starten har spædbørnene en masse reflekser og de reflekser er meget vigtige i forhold til den motoriske udvikling, reflekserne forbereder spædbarnet på at skulle holde sit hoved.

• 3-4 måneder: Kan støtte på sine underarme, løfte hovedet og se sig omkring.
• 3-6 måneder: Kan vende sig fra mave til ryg og omvendt, barnet kan skubbe sig lidt rundt.
• 6-9 måneder: Barnet ruller fra sted til sted, barnet kan ligge på mave og dreje rundt. Når barnet er syv måneder kan det ligge på maven og bevæge sig baglæns. Barnet lærer frem til de ni måneder at krybe sig forlæns.
• 9 måneder: Kan selv komme fra liggende til siddende selv, det er først nu barnet skal kunne sidde selv, barnet sidder rank og stabilt. Barnet lærer at kravle og det kan rejse sig op, når det holder ved noget.
• 10 måneder: Kan komme omkring i hele stuen inklusiv at kravle over dørtrin og trapper. Barnet begynder at gå rundt fra sofa til stue bord.
• 12 måneder: Kan kravle både op og ned af trapper.
•  13 måneder: Kan gå og barnet kravler op over alt.
• 16 måneder: Barnet løber mere end det går. Kravler selv op på stol og puslebord. 
• 18 måneder: Barnet står på sine ben og bøjer hovedet ned til gulvet og venter på at nogen vil skubbe det rundt i en kølle bøtte. Vil gerne hoppe i sengen men  med hjælp. Elsker at kravle op og hoppe ned, stadig med hjælp. Kan gå op og ned at trapper med hjælp. Falder næsten ikke. 
• 21 måneder: Kan hoppe i sengen og lignende uden hjælp. 
• 2 år: Kan hoppe på gulvet, cirka 1 cm over gulvet. Barnet kan selv slå kølle bøtter og kan selv gå op og ned af trappe, samt kravle op og hoppe ned af skamlen uden hjælp.    

Lege/aktiviteter til målgruppen:
Det er god ide at træne nogle lege der styrker motorikken mindst 15 min dagligt.

• Forhindrings baner med forskellige motoriske udfordringer.
• Sanglege med mange bevægelses muligheder og fagter.
•  Siger en remse og udfører de bevægelser, som hører til.
•  Inden barnet selv kan ligge på maven på gulvet kan man træne det i sine arme i stedet. Eller tværs over ens ben.
• Svingtur, helst tidligt, barnet har været vant til det i mors mave. Over seks måneder kan man holde dem under armene.
• Tumelumsk, træner balance og vestibuler sansen.  Trille på bold
• Massage med redskaber  og sanserekvisitter, som kan stimulere følesansen på forskellige måder.

 

Hvad en 3 årig kan:

• Har udviklet en diagonal gang med rotation i ryggen og bruger hæl og tå i fodafviklingen.
• Ved løb vises der tegn til diagonalt arbejde.
• Finmotorik f.eks. Fødderne sættes fladt mod underlaget, men har “tendens” til svævefase.
• Kan gå på trapper
• Stå på et ben i kort tid
• Kan lide at klatre men forsigtig med højder 
•  Kaste og gribe en bold
• Sprede fingre
• Sætte perler på snor
• Klippe saks, perler på snor, begynde at hælde fra karton

Lege/ aktiviteter til målgruppen:

• Leg med/gribe bold
• Klippe med saks, perler på snor
• Hoppe, danse, cykle på 3 hjulet cykel
• Rolleleg
•  Bondemandens gulerødder
•  Faldskærme leg
• Forhindrings bane
• Stå trold/fangeleg
• Begyndende gemmeleg
• Tæppetræk/slæde
• Ganglege (bum tjikka bum med Kaj og Andrea, en lille and med vinge, mave mås bette gås).
• Kan gå på line

  

Hvad en 4 årig kan:

•  Kan bruge både kniv og gaffel
• Tegne figur 
•  Sætte perler på snor
• Begynder at kunne klippe med saks.
• Kan gå på trapper uden at holde ved noget, både op og ned.
• Kan løbe frit og har en naturlig gang.
• Balancen er god og barnet kan stå på et ben, klatre, cykle med støttehjul samt hoppe fra sten til sten og hoppe ned fra højder. 
• Kan kaste retningsbestemt og gribe og kan finde balancen ved at sparke
• Kan efterligne bevægelser fra andre.
• Kan klæde sig selv på

Lege/ aktiviteter til målgruppen:

• Forhindrings bane – Hvor barnet kan hoppe ned fra noget, holde balancen, gå over noget, kravle under noget, gynge, kaste bolde i en spand, sparke til en bold...
• Faldskærme leg – Børnene løber rundt med faldskærmen, kravler ind under faldskærmen mens de andre ryster den og laver bevægelser, kaster bolde ned i faldskærmen og ryster, børnene løfter faldskærmen op og alle går ind under den...
• Faldskærme leg med en haj – Børnene sidder med fødderne inde under faldskærmen, mens der er én under faldskærmen der er haj. Hajen trækker børnene i fødderne ind under faldskærmen, samtidig er der én eller flere livreddere, som går rundt og redder børnene for at blive taget af hajen. 
• Bondemandens gulerødder

Hvad en 5 årig kan:

Den femårige har stor motorisk sikkerhed og selvværd, hvor de har oplevelsen af “jeg kan”.

De grundlæggende bevægelser (grund motorikken) er på plads i de fleste sammenhænge, og det vil derfor være inden for finmotorikken, at barnet vil blive udfordret.  

De mestrer at bruge hænderne, og kan holde en blyant og klippe efter en linje med en saks.

•  Hopper, afsæt og lande (op mod 1 m)
• Galophop, gadedrenge løb
•  Hopper på et ben, mange gange
• Hopper over forhindringer
• Cykler - evt. med støttehjul.
•  Rulleskøjte
•  Klatrer højt op og ned
• Samtidig koordinering af arm og ben bevægelser – krydsbevægelse
• Griber mindre bolde
• Gå på stylter

Lege/ aktiviteter til målgruppen:

• Som aktivitet kan man bruge “jorden er giftig”, da den går ind og berører finmotorikken, da barnet skal balancere. Krydsbevægelserne kommer i spil, da arme og ben er i gang på samme tid, da armene er en støtte til at holde balancen. Alt efter hvor motorisk dygtig barnet er, kan der evt. laves forhindringer og ændring af sværhedsgrad - f.eks. op og under ting.

Hvad en 6 årig kan:
I 6 års alderen udvikles barnets krop, så de overtid vil gå fra ‘småbarns kroppen’ til et mere modent udseende. Hovedet bliver mindre i forhold til kroppen og arme og ben vokser. Hele kroppen er blevet større og stærkere og barnet vil overtid få bedre kontrol over balance og bevægelser.  Barnet er i forvejen i alder med mange gode bevægelser, men grundet de nye forandringer på kroppen er de en alder, hvor de må gentage forskellige bevægelser for, at blive ved at mestre de lærte bevægelser. 

•  I 6 års alderen er barnet god til at kaste og gribe mens de står stille, men det kan være mere vanskeligt for dem at gøre det i bevægelse, som ved f.eks. håndbold.
•  De kan f.eks. også hoppe i sjippetov men selv dette kan være svært, da de både skal koncentrerer sig om at svinge og hoppe samtidigt.
• I 6 års alderen er barnet ligeledes god til at bruge hænderne.
• De begynder at tilnærme sig et voksent greb når de f.eks. skriver. 

De fleste aktiviteter som barnet har været vant til tidligere har godt af at blive gentaget, da barnet skal tilpasse bevægelserne til deres nye krops størrelse. Når barnet har tilpasset sig sin nye krops størrelse kan sværhedsgraden af aktiviteterne sagtens hæves, da barnet under sin udvikling har tilegnet sig mere styrke og kontrol over motorikken.

Lege/ aktiviteter til målgruppen

• Tegne inden for stregerne + skrive deres navn.
• Diverse boldspil, fx. dødbold, håndbold.
• Aktiviteter med redskaber, fx. Hoppe i sjippetov.

See y'all soon :D

De små breaks

Hjerne pauser

I en af vores undervisningsgange lærte vi om sammenhæng mellem læring og bevægelse.

Børn bevæger sig mindre og mindre, og det har en konsekvens. Børnene kan få en dårlig motorik. Den manglede motorik gør at børnene bliver hæmmet på områder såsom fx at komme hurtigt i tøjet når de skal ud og lege på legepladsen.

Det kan skabe problemer hvis de kommer for sent ud på legepladsen, da de fleste børn vil være i gang.

For de lidt større børn/skolebørn kan konsekvensen være at de har svært ved at indlære. De kan have svært ved at styre blyanten fx ved de holder for hårdt på den så de laver hul på papiret eller at de ikke kan holde på den overhovedet.  

Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser. Fysik aktivitet forbedrer kognition, hjernens evne til at få ting til at hænge sammen. Hjernen er ikke en statisk størrelse. Den er plastisk og ændrer sig livet igennem. Hjernen bliver hele tiden påvirket og forandret, alt efter hvad livet udsætter os for. Pædagogernes opgave i skoler er at de kan de tilbyde en lang række varieret veje til undervisning med fokus på at øge elevernes læringsbytte. Det kan vi ved fx at bruge hjernepauser(Brain Breaks). Gennem vores viden omkring hjernepauser kan vi hjælpe børnene med at give dem mere reel læringstid. Vi skal som leder(pædagog) sørge for vi er faglig dygtige, og vi har investeret i at skabe gode relationer og levere en god klasseledelse, hvor vi kan motivere, involvere og engagere dem.

En anden del af pædagogernes job er at have et samarbejde med lærerne, hvor vi for læring og bevægelse ind i undervisningen. Her er der ikke kun tale om idræt, men om at vi har disse ”breaks” ind i undervisningen. Dette gøres med afsæt i viden om sammenhængen mellem hjerne, krop, bevægelse og læring. 

Hvad er "Brain breaks"?
Dette oplæg vil omhandle Brain Breaks, som er et pædagogisk begreb der indebærer korte lege og bevægelsesaktiviteter. Det nyttige ved Brain Breaks er at de kan inddrages på alle tidspunkter i løbet af dagen. Aktiviteter fremmer børnenes læring, og der er en tydelig sammenhæng mellem motorik og koncentrationsevne. Brain Breaks kan også omtales som hjernepauser og de kan bruges i alle typer undervisning og det har vist sig at hjernepauserne har samme effekt ved møder og kurser for voksne. Hjernepauserne stimulere deres kreativitet og styrker deres innovative kompetencer. Brain Breaks adskiller sig fra BIU aktiviteter, som er bevægelser i undervisningen. Sat i forhold til BIU behøver Brain Breaks ikke at have et fagligt sigte for bagtanken er bare at øge koncentrationen i løbet af en skoledag.

Brain Breaks er blevet centralt i skolen på grund af den nye skolereform. Det er nu pålagt skolesystemet, at elever skal have 45 minutters idræt om dagen. Denne idræt kan f.eks. findes i Brain Breaks hvis lærer ønsker at benytte metoden.

Brain Breaks er altså hjernepauser der booster læring, samt får kroppen igang i løbet af en ellers stille siddende dag. Vigtigheden kommer til udtryk gennem dette citat af hjerneforsker Kjeld Fredens:

”Det er vanvittigt at tro, man kan sidde på sin flade og lære noget”

Bevægelse skal altså på dagsordenen for det skaber øgning for læringsudbyttet.

Vi har på klassen formet diverse aktiviteter, som vi afprøvede på hinanden. En af opgaverne lød på at skabe BIU for en 3. Klasse i matematik. Vi lavede en tabelleg for mindst 10 personer, som skulle vare 10-15 minutter. Fordi dette er BIU, så skulle der være et lærerigt sigte i legen. Tabellen skulle trænes samtidig med at vi havde det sjovt og var i bevægelse. Samtidig med at denne aktivitet skaber noget indbyrdes i klassen, så skaber vi bevægelse i stedet for at falde helt sammen under undervisningen. Aktiviteten havde den rette effekt.

Vigtigheden af bevægelse i skolen og diverse andre steder kommer til udtryk gennem dette citat af forsker Mia Keinänen:

”Det er ikke bare kroppen som sover, når du sidder stille- hjernen fungerer også meget dårligere... Når du derimod er aktiv og får hjertefrekvensen op, frigøres neurotransmittere i hjernen. Disse holder os vågne og skarpe.”


Så det er bare på med de kreative briller og starte med at skabe dine egne brain breaks og BIU for nu ved du hvor essentielle begreberne er for dagligdagen og din kognitive tilgange til skolen.




             See y´all soon :D

Didaktik og praksis :-)

Didaktik kommer af det græske ord ”Didáskein”, og det betyder undervise eller belære.

Didaktik er en enhed af opdragelse, omsorg og undervisning, hvor man som pædagog er bevidst om sine handlinger overfor børn/brugere. Det er refleksioner over, hvad der kan være vigtigt at bringe ind i børns/brugerens liv, hvordan man begrunder disse valg, hvordan man kan planlægge aktiviteter, så man netop indfanger det betydningsfulde og det der giver mening i opdragelsen, omsorgen og undervisningen.

Opdragelse retter sig mod værdier, normer og handlinger, dette kan betegnes, som socialisation eller indvielse i kulturen.

Indenfor omsorg findes der 3 forskellige:

Behovsomsorg: Hvor den voksne/pædagogen bidrager til, at væsentlige behov bliver tilfredsstillet på hensigtsmæssige tidspunkter.

Udviklingsomsorg: Bidrager til barnets følelsesmæssige, sociale, kognitive, fysiske og motoriske udvikling.

Opdragelsesomsorg: Er den støtte, pædagogen yder med henblik på, at barnet bliver i stand til på en selvstændig, meningsfuld og hensynsfuld måde at forvalte sone erhvervede kundskaber og færdigheder.

Til sidst defineres undervisningen som målrettet organisering af aktiviteter, der tjener til at børnene/brugeren tilegner sig bestemte kundskaber og færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer.

Didaktikken er pædagogisk refleksion der grundlæggende beskæftiger sig med at begrunde hvorfor vi gør som vi gør. Dernæst hvad vi skal gøre. Og til sidst hvordan skal vi gøre.

Den pædagogiske praksis kommer til udtryk på to måder:

-       Som et hverdagsliv, hvor dagligheden er præget af rutiner og traditioner, som kun i mindre grad er bevidste. Som et organiseret og planlagt liv præget af didaktisk tænkning og en bevidst interaktion mellem børn/brugere og voksne. Begge dele bidrager til børns udvikling og læring, ligesom de supplere hinanden.

Vi har brugt SMTTE modellen til at udvikle og reflektere over vores leg til store legedag. Og vi har sat den ind i modellen og udviklet videre på den ved hjælp af denne model. Den er opdelt på denne måde:

Sammenhæng: Baggrunden for hvorfor vi vil det vi vil

Mål/vision: Hvad er det vi gerne vil

Tegn: Hvordan ved vi at vi er på rette vej?

Tiltag: Hvilke handlinger skal vi foretage?

Evaluering: Hvordan er det gået?

SMTTE-modellen er en middel-tænkning og ikke et mål i sig selv, og det er vigtigt at vide at alle menneskelige processer er dynamiske. Der er ikke garanti for kvalitet i aktiviteten, men det er måden hvorpå vi arbejder med den, der er bestemmende for, hvor det bringer os hen.  Modellen fungerer lidt som en huskeseddel, de tegn vi har bestemt skal hele tiden minde os om, hvorvidt vi er på vej mod målet/visionen. Når vi anvender SMTTE-modellen, evaluerer vi løbende på tiltagene, deraf måske også på tegnene, deraf også på målene/visionen, deraf også på evalueringen osv. osv. Modellen er en måde, hvorpå kvaliteten i pædagogisk praksis kan sikres og dokumenteres.

See y´all soon :D