torsdag den 11. juni 2015

Didaktik og praksis :-)

Didaktik kommer af det græske ord ”Didáskein”, og det betyder undervise eller belære.
Didaktik er en enhed af opdragelse, omsorg og undervisning, hvor man som pædagog er bevidst om sine handlinger overfor børn/brugere. Det er refleksioner over, hvad der kan være vigtigt at bringe ind i børns/brugerens liv, hvordan man begrunder disse valg, hvordan man kan planlægge aktiviteter, så man netop indfanger det betydningsfulde og det der giver mening i opdragelsen, omsorgen og undervisningen.

Opdragelse retter sig mod værdier, normer og handlinger, dette kan betegnes, som socialisation eller indvielse i kulturen.

Indenfor omsorg findes der 3 forskellige:
Behovsomsorg: Hvor den voksne/pædagogen bidrager til, at væsentlige behov bliver tilfredsstillet på hensigtsmæssige tidspunkter.
Udviklingsomsorg: Bidrager til barnets følelsesmæssige, sociale, kognitive, fysiske og motoriske udvikling.
Opdragelsesomsorg: Er den støtte, pædagogen yder med henblik på, at barnet bliver i stand til på en selvstændig, meningsfuld og hensynsfuld måde at forvalte sone erhvervede kundskaber og færdigheder.

Til sidst defineres undervisningen som målrettet organisering af aktiviteter, der tjener til at børnene/brugeren tilegner sig bestemte kundskaber og færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer.

Didaktikken er pædagogisk refleksion der grundlæggende beskæftiger sig med at begrunde hvorfor vi gør som vi gør. Dernæst hvad vi skal gøre. Og til sidst hvordan skal vi gøre.

Den pædagogiske praksis kommer til udtryk på to måder:
-       Som et hverdagsliv, hvor dagligheden er præget af rutiner og traditioner, som kun i mindre grad er bevidste. Som et organiseret og planlagt liv præget af didaktisk tænkning og en bevidst interaktion mellem børn/brugere og voksne. Begge dele bidrager til børns udvikling og læring, ligesom de supplere hinanden.



Vi har brugt SMTTE modellen til at udvikle og reflektere over vores leg til store legedag. Og vi har sat den ind i modellen og udviklet videre på den ved hjælp af denne model. Den er opdelt på denne måde:
Sammenhæng: Baggrunden for hvorfor vi vil det vi vil
Mål/vision: Hvad er det vi gerne vil
Tegn: Hvordan ved vi at vi er på rette vej?
Tiltag: Hvilke handlinger skal vi foretage?
Evaluering: Hvordan er det gået?


SMTTE-modellen er en middel-tænkning og ikke et mål i sig selv, og det er vigtigt at vide at alle menneskelige processer er dynamiske. Der er ikke garanti for kvalitet i aktiviteten, men det er måden hvorpå vi arbejder med den, der er bestemmende for, hvor det bringer os hen.  Modellen fungerer lidt som en huskeseddel, de tegn vi har bestemt skal hele tiden minde os om, hvorvidt vi er på vej mod målet/visionen. Når vi anvender SMTTE-modellen, evaluerer vi løbende på tiltagene, deraf måske også på tegnene, deraf også på målene/visionen, deraf også på evalueringen osv. osv. Modellen er en måde, hvorpå kvaliteten i pædagogisk praksis kan sikres og dokumenteres.

See y´all soon :D


1 kommentar: