MOTOR = BEVÆGELSE

Børns motoriske udvikling 

I vores 3. Undervisning med Maj lærte vi om børns motoriske udvikling. Ordet motorik kommer af det latinske ord ’’motor’’, som betyder bevægelse.

I den tidlige barndom er bevægelse og handling grundlag for hele udviklingen. Under de rette fysiske, psykiske og sociale betingelser forløber, den motoriske udvikling tilsyneladende helt af sig selv.

Ved fødslen er barnet udstyret med refleksbevægelser og hurtigt udvikles også andre bevægelser gennem modning og læring. Grovmotorik er bevægelser der hovedsageligt sker vha. De store muskelgrupper i arme, ryg, mave og ben f.eks. det at kunne rulle, krybe, gå osv. Finmotorik er præcise bevægelser med hænder, ansigt og fødder f.eks. det at kunne tegne, spise og lege med perler. 

Der findes to typer af bevægelse, nemlig fylogenetiske bevægelser som er naturlige bevægelser der er medfødte f.eks. Rulle, krybe, kravle og gå. Samt ontogenetiske bevægelser som er bevægelser der indlæres afhængig af kultur f.eks. Skrive bogstaver, at cykle osv.

Refleksbevægelser
Refleks er når en bestemt sansepåvirkning altid udløser samme ufrivillige bevægelse, feks. Har vi vel alle prøvet når lægen skulle slå på vores knæ, og knæet bevægede sig helt af sig selv, dette er en refleks som udløser en ufrivillig bevægelse.
Nogle reflekser bliver mindre fremtrædende jo mere hjernen modnes og erstattes af sammensatte, viljestyrede bevægelses mønstre.
Andre reflekser udvikles og indgår i vores bevægelser. Det er bla. Holdningsrefleksen, som opretholder vores balance, strækrefleksen som virker på ’’modsatte’’ muskel og tonisk halsrefleks som er hovedets stilling i forhold til resten af kroppen.

Biologisk udvikling
Generelt går udvikling hurtigst i de første leveår, og aftager frem mod voksen alderen. Alle går igennem de samme udviklingstrin, MEN tidspunktet og varigheden af de forskellige faser kan variere. Der er derfor ikke altid sammenfald mellem kronologisk alder (fødselsdato) og biologisk alder (modenhedsalder)

Motorik
Vores motorik har meget stor betydning for barnets udvikling. Et barn som er motorisk dygtigt, vil opleve en kropslig sikkerhed, som har betydning for, om barnet udvikler mod, lyst og nysgerrighed til at gå i gang med hverdagens udfordringer. En god motorik er derfor en vigtig betingelse for trivsel og læring, da en god motorik gør, at barnet har bedre overskud til at lære nye ting.  

Kroppen har en bevægesesintelligens som gør at kroppen opsamler og konstant lagrer sensorisk information. Når vi udfører en bevægelse, vil kroppen trække på lignende erfaringer og tilpasse bevægelsen ''Jo mere bevægelses erfaring, jo lettere vil nye ting være''

Faser i den motoriske udvikling

Ca. 4 måneder: Refleksive bevægelser - En fase hvor barnet efterligner/spejler sig i andre.
0-2 år: Modningbevægelser - En fase hvor barnet lærer bevægelser.
2-7 år: Grundlæggende naturlige bevægelser – En fase hvor barnet øver sig på bevægelser.
7-100 år: Teknisk færdigheds relaterede bevægelser – En fase hvor man kan bevægelserne, men specialiserer sig i dem.
7 - 12 års: Denne alder kalder man ''den motoriske guldalder'', her kan man udfordre barnet til at lære nye ting, da barnet lærer rigtig godt i denne alder.

Gruppearbejde - Fortæl om motorisk udvikling og giv eksempler på lege og aktiviteter der passer til målgruppen

Hvad en 0-2 årig kan:

 I starten har spædbørnene en masse reflekser og de reflekser er meget vigtige i forhold til den motoriske udvikling, reflekserne forbereder spædbarnet på at skulle holde sit hoved.

• 3-4 måneder: Kan støtte på sine underarme, løfte hovedet og se sig omkring.
• 3-6 måneder: Kan vende sig fra mave til ryg og omvendt, barnet kan skubbe sig lidt rundt.
• 6-9 måneder: Barnet ruller fra sted til sted, barnet kan ligge på mave og dreje rundt. Når barnet er syv måneder kan det ligge på maven og bevæge sig baglæns. Barnet lærer frem til de ni måneder at krybe sig forlæns.
• 9 måneder: Kan selv komme fra liggende til siddende selv, det er først nu barnet skal kunne sidde selv, barnet sidder rank og stabilt. Barnet lærer at kravle og det kan rejse sig op, når det holder ved noget.
• 10 måneder: Kan komme omkring i hele stuen inklusiv at kravle over dørtrin og trapper. Barnet begynder at gå rundt fra sofa til stue bord.
• 12 måneder: Kan kravle både op og ned af trapper.
•  13 måneder: Kan gå og barnet kravler op over alt.
• 16 måneder: Barnet løber mere end det går. Kravler selv op på stol og puslebord. 
• 18 måneder: Barnet står på sine ben og bøjer hovedet ned til gulvet og venter på at nogen vil skubbe det rundt i en kølle bøtte. Vil gerne hoppe i sengen men  med hjælp. Elsker at kravle op og hoppe ned, stadig med hjælp. Kan gå op og ned at trapper med hjælp. Falder næsten ikke. 
• 21 måneder: Kan hoppe i sengen og lignende uden hjælp. 
• 2 år: Kan hoppe på gulvet, cirka 1 cm over gulvet. Barnet kan selv slå kølle bøtter og kan selv gå op og ned af trappe, samt kravle op og hoppe ned af skamlen uden hjælp.    

Lege/aktiviteter til målgruppen:
Det er god ide at træne nogle lege der styrker motorikken mindst 15 min dagligt.

• Forhindrings baner med forskellige motoriske udfordringer.
• Sanglege med mange bevægelses muligheder og fagter.
•  Siger en remse og udfører de bevægelser, som hører til.
•  Inden barnet selv kan ligge på maven på gulvet kan man træne det i sine arme i stedet. Eller tværs over ens ben.
• Svingtur, helst tidligt, barnet har været vant til det i mors mave. Over seks måneder kan man holde dem under armene.
• Tumelumsk, træner balance og vestibuler sansen.  Trille på bold
• Massage med redskaber  og sanserekvisitter, som kan stimulere følesansen på forskellige måder.

 

Hvad en 3 årig kan:

• Har udviklet en diagonal gang med rotation i ryggen og bruger hæl og tå i fodafviklingen.
• Ved løb vises der tegn til diagonalt arbejde.
• Finmotorik f.eks. Fødderne sættes fladt mod underlaget, men har “tendens” til svævefase.
• Kan gå på trapper
• Stå på et ben i kort tid
• Kan lide at klatre men forsigtig med højder 
•  Kaste og gribe en bold
• Sprede fingre
• Sætte perler på snor
• Klippe saks, perler på snor, begynde at hælde fra karton

Lege/ aktiviteter til målgruppen:

• Leg med/gribe bold
• Klippe med saks, perler på snor
• Hoppe, danse, cykle på 3 hjulet cykel
• Rolleleg
•  Bondemandens gulerødder
•  Faldskærme leg
• Forhindrings bane
• Stå trold/fangeleg
• Begyndende gemmeleg
• Tæppetræk/slæde
• Ganglege (bum tjikka bum med Kaj og Andrea, en lille and med vinge, mave mås bette gås).
• Kan gå på line

  

Hvad en 4 årig kan:

•  Kan bruge både kniv og gaffel
• Tegne figur 
•  Sætte perler på snor
• Begynder at kunne klippe med saks.
• Kan gå på trapper uden at holde ved noget, både op og ned.
• Kan løbe frit og har en naturlig gang.
• Balancen er god og barnet kan stå på et ben, klatre, cykle med støttehjul samt hoppe fra sten til sten og hoppe ned fra højder. 
• Kan kaste retningsbestemt og gribe og kan finde balancen ved at sparke
• Kan efterligne bevægelser fra andre.
• Kan klæde sig selv på

Lege/ aktiviteter til målgruppen:

• Forhindrings bane – Hvor barnet kan hoppe ned fra noget, holde balancen, gå over noget, kravle under noget, gynge, kaste bolde i en spand, sparke til en bold...
• Faldskærme leg – Børnene løber rundt med faldskærmen, kravler ind under faldskærmen mens de andre ryster den og laver bevægelser, kaster bolde ned i faldskærmen og ryster, børnene løfter faldskærmen op og alle går ind under den...
• Faldskærme leg med en haj – Børnene sidder med fødderne inde under faldskærmen, mens der er én under faldskærmen der er haj. Hajen trækker børnene i fødderne ind under faldskærmen, samtidig er der én eller flere livreddere, som går rundt og redder børnene for at blive taget af hajen. 
• Bondemandens gulerødder

Hvad en 5 årig kan:

Den femårige har stor motorisk sikkerhed og selvværd, hvor de har oplevelsen af “jeg kan”.

De grundlæggende bevægelser (grund motorikken) er på plads i de fleste sammenhænge, og det vil derfor være inden for finmotorikken, at barnet vil blive udfordret.  

De mestrer at bruge hænderne, og kan holde en blyant og klippe efter en linje med en saks.

•  Hopper, afsæt og lande (op mod 1 m)
• Galophop, gadedrenge løb
•  Hopper på et ben, mange gange
• Hopper over forhindringer
• Cykler - evt. med støttehjul.
•  Rulleskøjte
•  Klatrer højt op og ned
• Samtidig koordinering af arm og ben bevægelser – krydsbevægelse
• Griber mindre bolde
• Gå på stylter

Lege/ aktiviteter til målgruppen:

• Som aktivitet kan man bruge “jorden er giftig”, da den går ind og berører finmotorikken, da barnet skal balancere. Krydsbevægelserne kommer i spil, da arme og ben er i gang på samme tid, da armene er en støtte til at holde balancen. Alt efter hvor motorisk dygtig barnet er, kan der evt. laves forhindringer og ændring af sværhedsgrad - f.eks. op og under ting.

Hvad en 6 årig kan:
I 6 års alderen udvikles barnets krop, så de overtid vil gå fra ‘småbarns kroppen’ til et mere modent udseende. Hovedet bliver mindre i forhold til kroppen og arme og ben vokser. Hele kroppen er blevet større og stærkere og barnet vil overtid få bedre kontrol over balance og bevægelser.  Barnet er i forvejen i alder med mange gode bevægelser, men grundet de nye forandringer på kroppen er de en alder, hvor de må gentage forskellige bevægelser for, at blive ved at mestre de lærte bevægelser. 

•  I 6 års alderen er barnet god til at kaste og gribe mens de står stille, men det kan være mere vanskeligt for dem at gøre det i bevægelse, som ved f.eks. håndbold.
•  De kan f.eks. også hoppe i sjippetov men selv dette kan være svært, da de både skal koncentrerer sig om at svinge og hoppe samtidigt.
• I 6 års alderen er barnet ligeledes god til at bruge hænderne.
• De begynder at tilnærme sig et voksent greb når de f.eks. skriver. 

De fleste aktiviteter som barnet har været vant til tidligere har godt af at blive gentaget, da barnet skal tilpasse bevægelserne til deres nye krops størrelse. Når barnet har tilpasset sig sin nye krops størrelse kan sværhedsgraden af aktiviteterne sagtens hæves, da barnet under sin udvikling har tilegnet sig mere styrke og kontrol over motorikken.

Lege/ aktiviteter til målgruppen

• Tegne inden for stregerne + skrive deres navn.
• Diverse boldspil, fx. dødbold, håndbold.
• Aktiviteter med redskaber, fx. Hoppe i sjippetov.

See y'all soon :D